’Hallo’. Ingen svarer. Indgangsdøren til hytten står på klem. Et udtørret ekko af opgivende kreativitet knaser mellem rummets fire bræddevægge i det interimistiske kunstneratelier. Trækvinden sniger sig bagom, lister sig ud gennem den åbne terrassedør til blomsterhaven og forsvinder i den omgivende natur. Billedkunstneren er tydeligvis gået samme vej. Mårhårspensler ligger spredt på bordet, og blandingsfarver i plastikpaletten er næsten tørret ind. Men det eneste spor af billedproduktion er et par iturevne skitser med ubestemmelige streger af grå blyant og sort kul.

Komplementært stråler den ene endevæg i rummet med en samling af kunsthistoriens berømte blomsterstykker. Nature morte. Fyldt med lys og farvekraft. Gule solsikker. Hvide åkander. Røde cannablomster. Violette og hvide dahliaer. Beige pimperneller. Blå klematis. Orange jødekirsebær. Lyserøde roser. Lyseblå og rosa levkøjer og gyldenlak. Blomstermalermestrene har været på besøg og lagt deres visitkort til inspiration. Og der blevet taget imod dem. Omhyggeligt er reproduktioner af malernes blomstermotiver blevet hængt op med en tegnestift i hvert hjørne af de laminerede papkort. Hilsen fra Vincent, Claude, Georgia, Emil, William, Anna, Alhed, Johan Laurentz og Christine.

Ude i haven står en tom billedramme på et staffeli og stirrer sig blind. Efterladt i sit indadvendte koncept. Fortvivlet motivsøgende i den visnende novembernatur.