Kystlinjen pulserede heftigt i følgeskab med tidevand og bølger, der bevægede den blå planet.

De fastboende forsøgte at undgå oversvømmelser med modvirkende implosion. Tæmmede verden med tyngdens kraft. Trængte dybere og dybere indad i mikroskopiske universer i søgen efter solid grund. Konstant higende efter at definere grænse, standpunkt, mål og midte. Kredsede omkring tingsliggjorte fænomener og betydningsgjorte tegn. Rejste steler for at mærke minde og mening. Tændte lys for at markere permanent ophold, samling og håb.

De forbipasserende forflyttede sig stykke for stykke. Sten for sten. Sted for sted. Strøm for strøm. Flød med bølgerne og vuggede i grænseløst univers. Endeløst søgende en foreløbig indre og ydre eksistens. Glidende på kryds og på tværs og afsatte flygtige linjer og spor til dem, der kom før og efter. Tændte lys for at markere midlertidigt ophold, samling og håb.

De fremmede forfattede mulige sammenhænge mellem fænomener og følelser på tværs af urtid, nytid og utopi. Indkaldte til samling omkring lysene og fortalte historier til de lyttende og spørgende. Om hvornår, det var tid til at fiksere, flytte eller flyve, hvorfra, hvorhen og hvorfor.